Rejsehub.dk

Cuba

 

April 2017

En rundrejse i 2 uger på Cuba i lejet bil.

• Havana
• Santiago de Cuba
• San Antonio de los Baños
• Playa Larga
• Cienfuegos
• El Nicho
• Trinidad
• Santa Clara
• Jovellanos

Ét er den gloriøse fremstilling, rejsebureauerne, avisernes rejsetillæg og den gængse myte giver af det smukke, sensuelle og musikelskende Cuba. Noget ganske andet den virkelighed, der møder turisten i cubanernes hverdagsvirkelighed

 

"Where are you from?"

Sådan lyder det konstant, når vi går ned ad en gade. Han - for det er altid en mand - virker umiddelbart ærligt interesseret i os, men sandheden viser sig hurtigt at være en anden.

Han vil gerne vise vej, har et tilbud om gode Cohiba-cigarer til halv pris i en vens lejlighed eller vil bare have lidt penge fordi familien med de to børn mangler mad, fordi han skal sende penge til sin kone med deres lille barn i en by langt væk eller så mange andre grunde.

Det er manges virkelighed i dagens Cuba: De mangler penge, varer at købe i butikkerne, ordentlige fødevarer, et arbejde og en løn at leve af i deres ofte forfaldne huse.

Gå ind i en statsejet butik og du møder tre-fire ansatte bag disken, men kun ganske få varer på hylderne.

Gå igennem et af de små frugt- og grøntsagsmarkeder, der ligger klemt ind mellem to bygninger og du ser ret få og meget plettede og bløde varer.

Gå ned ad en af de mange gader i ethvert kvarter og du møder snesevis af 'butikker', hvor dem der bor i stuen bag ved, har åbnet deres egen lille butik med salg af alt fra boller med skinke og en kop kaffe over koldt vand i flaske til isenkramting, legetøj og slices af pizza.

Den enkelte cubaners fantasi og entrepreneurship er veludviklet og tvunget frem af overlevelsestrang, når nu den kommunistiske stat har spillet fallit trods ledernes slagord om lighed.

Det ser vi også i de utallige smalle gader med de mange forfaldne huse, hvoraf overraskende mange nu skilter med B&B udlejning af et værelse i et nymalet og ok udseende hus - set udefra. Statsanerkendt privat udlejning i Havana og Santiago de Cuba i mangel på nok hotelpladser og i tvungen accept af det private initiativ for at holde en befolkning kørende eller i ave.

Fattige synes de alle at være, de cubanerne, vi møder. Og kun få taler engelsk, også blandt de unge.

Dem der konstant siger "taxi" til os, når vi går forbi dem på fortovet, hvor de sidder i skyggen ud for deres taxi bil eller dér hvor de sidder henslængt på sadlen i deres to personers cykeltaxi, også i skyggen for at undgå den brændende sol og de 30 grader.

Dem der går op og ned ad strøget Enrameda i Santiago eller Obisbo i Havanna, gaderne med butikker og få varer, går dér for at ose og sjældent finder noget at købe ud over is, Cristal øl og pizza slices, fordi mange butikker ikke kan byde på andet end en håndfuld produkter som altmodisch udseende tøj, brugte, slidte bøger, nogle få hårde hvidevarer.

Cubanerne lægger hellere deres penge i de små, private "butikker", hvor de finder similismykker, børnetøj, hamburgers, boller med skinke, en TuCola og andre enkle fødevarer.

Flere af dem, der stopper os, spørger os også, om vi bor på hotel eller Casa Particular, med en undertone af respekt, hvis vi bor i et privat lejet værelse, fordi pengene så går til en som dem selv.

Efter flere ophold i casas ved vi nu, at ejerne af dem i langt højere grad vil sikre god morgenmad og god service, fordi de er afhængige af et godt ry og måske har flere penge til bedre råvarer pga indtægterne, ex i Cienfuegos og i Trinidad.

Det samme gælder de privatejede restauranter eller paladars i Santiago de Cuba, Cienfuegos, Trinidad og Jovellanos. Serviceminded og super venlig betjening, vellavet mad og typisk til 25-29 CUC eller 190-220 kroner for mojitos som aperitif, øl til maden, en middagsret med lidt tilbehør og en rom - for to personer.